Kan det lade sig gøre at tumle rundt i en sibirisk ødemark to gange større end Danmark? Svaret er ja, hvis man tager helikoptere, tog, rensdyrslæder og gummibåde til hjælp. Men det er bestemt ikke så nemt, som jeg troede, og det kræver, at man indimellem går lidt længere, end man først regnede med. En gåtur, som jeg troede skulle have endt efter 150 km, blev stille og roligt udvidet til 350 kilometer. I sommeren 2009 tog jeg tilbage til min elskede Jamalhalvø i det nordvestlige Sibirien – et kæmpe tundraområde, hvor rensdyrnomader lever, som de har gjort det i århundreder, på trods af at det i mange år også har været et af Ruslands største områder for udvinding af naturgas. Det er en fortælling om at rejse alene til fods i Arktis med alle de strabadser og afsavn, det medfører. Men det er også historien om et stolt folkefærd, hvor kvinder og mænd fører en barsk tilværelse på naturens betingelser – og hvor gæstfriheden mod alle odds alligevel er så stor, at den gør et uudsletteligt indtryk på enhver rejsende. Læs den fulde historie her i mit rejsebrev fra 2009, eller læs også min artikel om turen i Opdag Verden.