Svaneti
Som en lille perle på Kaukasusbjergenes sydlige skråninger ligger Svaneti – det højest beboede område i Kaukasus og en utæmmet afkrog af Georgien. Omgivet af rindende vandløb, alpine enge og 3-5 km høje bjergtinder finder man flere hundrede knejsende tårne fra middelalderen i området omkring landsbyerne Mestia og Ushguli. Tårnene blev oprindeligt bygget som forsvarsværker, men fungerede dengang også som bolig og beskyttelse for svaneternes kreaturer. I dag er deres primære funktion at berige den fantastiske udsigt til bjergene med en flig af georgisk historie, som holdes i hævd af nutidens svanetere.
... Læs mere