Det vestlige Mongoliet er et eventyrligt bekendtskab. Her rejser Altajbjergene sig mod himlen, og minoriteter som kasakherne og uriankhai-folket lever side om side med steppens stolte khalkha-mongoler. I 1999 drog jeg for første gang ind i det vilde terræn omkring Tsambagarav Nationalpark, hvor de høje tinder troner i over 4.000 meters højde. Her vandrede jeg fra ger til ger og blev altid gæstfrit modtaget – blandt andet af ulvejægeren Gangaa og hans familie. Det var på et tidspunkt, hvor kun få turister søgte så langt ud i Mongoliet, så jeg nød utvivlsomt godt af at være en sjælden og eksotisk gæst. Mongoliet har verdens næststørste bestand af sneleoparder, og en del af dem lever efter sigende netop her, men jeg så desværre aldrig den store vildkat.