Når man om sommeren har oplevet Mongoliets uendelige, grønne steppe, melder et uundgåeligt spørgsmål sig: Hvordan overlever nomaderne den nådesløse vinter, hvor termometeret hvert år dykker til 40 graders frost? Bliver de ude på steppen, eller søger de mod byerne, når kulden bider hårdest? For at finde svaret pakkede jeg rygsækken og rejste ud i det snehvide, øde landskab i den vestlige Uvs-provins. Rejsen begyndte i Bayan-Ölgii med en køretur over de sneklædte bjerge mod hovedstaden Ulaangom, hvorefter jeg fortsatte på egen hånd med telt og proviant. Selvom kulden "kun" nåede ned på minus 35 grader, blev kampen mod frosten hurtigt en daglig udfordring – fra de frosne teltpløkke i den stenhårde jord til kampen for at holde varmen om natten. Men i den isnende kulde mødte jeg en overvældende varme. Overalt blev jeg budt indenfor med åbne arme af de stolte og hårdføre nomader, som mildt sagt ikke var vant til at få besøg af en vesterlænding midt i den mørke vinter.